StartupSteps

Trin 2, Ungdomsuddannelse 2003-2006

Efter et fantastik ophold på Vejstrup Ungdomsskole, startede jeg på HTX Svendborg, med tanken om jeg skulle være Ingeniør med specielt i fysik og teknologi, jeg blev meget hurtigt klogere. Matematikken blev hurtigt svær samt ?kedelige? og fysikken blev til matematik ? slut med tankerum og eksperimenteren, nu var der ét facit én metode. Midt i at have opgivet målet med at starte på HTX, var jeg blevet meget begejstret for faget teknologi. Et fag der kombinerer alle de andre fag og har et sundt forhold til processen fra ide til produkt. Jeg elskede diversiteten og de uendelige udfoldelsesmuligheder. Dette havde dog ikke været sket uden skolen bedste underviser: Peter Frisk. Ikke nok med at han løftede hele vores klasse 2 karakterer i snit, han fik os også til at drømme om, at føre vores projekter ud i livet, fik os i lokalsprøjten, fik os til at arbejde sammen med både teknisk- og levnedsmiddelskolen, ja det ville ingen ende tage. Her var min første Rollemodel. Jeg var så privilegeret at, kort efter, at møde endnu en mand med visioner og arbejdsomhed der lå langt ud over hans kontrakt og løntrin, Jan Nielsen. Hybriden af det, de to mænd vækkede i mig, skulle blive starten på mit nye liv - jeg var født som iværksætter.

Jeg blev introduceret for et konkurrenceforløb ved navn Company Programme som udbydes af non-profit organisation Young Enterprise Danmark, i dag en del af Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Danmark. Det tager 8 måneder og kan være en del af ens ungdomsuddannelse, men foregår i høj grad i ens fritid. Forsimplet set, går processen fra at få en ide til en forretning, over at skrive en forretningsplan, til at konkurrere lokalt, national og internationalt.

Igennem Company Programme var jeg med til at starte to virksomheder, dels Cut'N'Carve og dels Delicious Design.. Cut'N'Carve udviklede et nyt levnedsmiddelredskab ved navn ?Multi-Slicer?, hvilket hovedsageligt havde til formål at effektivisere udskæringen af bradepande-retter og bagværk. Virksomheden tog sit udspring i et undervisningsforløb under faget Teknologi B og der var således undervisningstid sat af. Denne mængde tid var dog meget hurtig utilstrækkelig. Da forløbet var slut valgte vi at gå videre til Company Programme. Her skete der en naturlig udskilningsproces, hvor tre af gruppens fem medlemmer sagde tak for en enormt lærerig proces og overgav alle rettigheder til Kasper Sæderup og jeg der brændte for at føre det videre. Vi indså hurtigt, at to mand ikke var nok til at danne et stærkt team og lavede et jobopslag på skolen samt den nærliggende handelsskole, specielt det med at søge en HH?er til teamet skulle vi have gjort langt mere ud af, da vi nu skulle til at konkurrere i en grundlæggende merkantil konkurrence, hvilket ikke kan siges at være en HTX?ers hjemmebane. Vi fik ét nyt medlem til teamet der fik en tredjedel af virksomheden, Andreas Tolstrup Laursen hed han. At få et ekstra teammedlem var vitalt for vores videre succes, til trods for, at Andreas ikke var HH?er. I sin naturlighed gjorde vi den gang kun få ting rigtige, men på enkelte områder havde vi fat i den lange ende:

• Vi arbejdede på at indfri et behov vi havde oplevet på egen krop, hvilket gav os en stærkere motivation og et direkte link til brugssituationen.
• Vi indgik i dialog med potentielle brugere og kunder til produktet meget tidligt i konceptudviklingen, hvilket gav os nogle potentielt lønsomme rammer at lave vores første prototype ud fra.
• De individer der ikke brændte lige så meget for ideen som os andre, forlod tidligt teamet.
• Vi fik tilnærmelsesvist alt sponsoreret og var hele tiden på jagt efter personer eller virksomheder der kunne have bare en lille grund til at hjælp os.

Vi endte med at blive nummer fire til DM, hvilket vi var meget stolte af, men hvad endnu vigtigere var, at jeg var blevet endnu mere sulten omkring iværksætteri. Ambitionen var vokset i mig, jeg havde gjort ting jeg aldrig havde troet mulige og ikke mindst mødte nogle inspirerende konkurrenter, undervisere, dommere, som alle skulle vise sig at blive meget afgørende for min videre færd.

Vi besluttede at ligge Cut'N'Carve på hylden for at gøre ordentlig plads til nye eventyr. Sommeren igennem vidste jeg dybt inde at jeg bare måtte og skulle være med i Company programme igen, jeg ville vinde den konkurrence og vidste jeg havde lært så meget de ca. 1.000 fejltrin jeg havde lavet året før. Det nye eventyr blev døbt Delicious Design, en virksomhed der skulle lave en serie eksklusivt køkkenudstyr. Det første produkt hed Delicious Serve og var basalt set en skærebræt, men i lækkert design med en ny funktionalitet i, at man kunne opsamle kødsaften i en lille opsamlingskål monteret under brættet. Herved kunne man lettere holde styr på den overskydende saft og bruge det i fx sovsen. Brættet var videre hævet over bordet via massive aluminiums buer der fungerede som håndtag.

Med lidt hjælp fra Jan Nielsen vores YE koordinator, fik vi lavet et stærkt team bestående på tværs af landet, hvilket var ikke var set før. Teamet bestod af: Cathrine W. Andersen, Kasper Jensen, Louise Brygger og undertegnede. Louise forlod teamet efter nogle måneder for at fokusere på sin uddannelse.

Vi vandt det meste vi deltog i og var endda så privilegerede at vinde DM. Derfor repræsenterede vi Danmark ved EM, hvor vi vandt prisen for ?Best Corporate Identity?.

De smarteste ting vi gjorde:

• Gik målrettet efter at sammensætte et vinderteam, med medlemmer der forskellige uddannelser og alle med indstillingen, vi vil vinde DM. 
• Vi havde en meget veltalende og charmerede person i teamet der kunne være det primære ansigt udadtil og endda sælge, det var Cathrine. 
• Inddrog dygtige rådgivere og forsøgte at stifte en light-version af et advisory board.
• Kom hurtigt fra start og arbejdede hårdt på at gøre virksomheden til en succes, før end andre overhoved var begyndt. 
• Udarbejdede en fyldestgørende interessentskabskontrakt, herunder hvordan processerne forløbet ved tvistet og udtrædelse. 

Hvis jeg lige skal tage en tur op i helikopteren, var noget af det allervigtigste Company Programme gjorde ved mig, at jeg fik tilstrækkelig med selvtillid til, at modstå presset fra skolesystemet, medier mv. omkring at blive hurtigst mulige færdiguddannet og få et traditionelt lønmodtagerjob. Jeg havde vundet troen og energien til at gå min egen vej.

At deltage i dette Company Programme vendte op og ned på mit liv, på et tidspunkt var jeg fx grundlæggende i tvivl om jeg burde have gået på handelsskolen i stedet ? for det der forretning var det nye sort.

Undervejs var jeg tilnærmelsesvist i kamp mod alle mine undervisere. De ville have mig til at komme til deres timer, følge fokuseret med, lave Alle lektier og jeg kunne ikke være mere uenig ?. Jeg havde en virksomhed der skulle bankes på benene og en ny identitet der skulle formes. Heldigvis lyttede jeg kun lidt til dem og fortsætte med at presse så meget iværksætteri igennem jeg overhoved kunne holde til og faktisk lidt mere desværre.

Ud over dagen hvor vi vandt DM, husker jeg specielt én dag. Dagen med mit første salg. Pardon my French, Fuck jeg var stolt. Vi var gået fra ide til faktura. Jeg gik på vandet. Bare at sidde og skrive denne linje, får mig til at smile fra ører til ører. Jeg husker hvordan jeg sprang i vejret, kyssede det underskrevne papir, gav en kæmpe krammer til min bedste ven og medkumpan Kasper Sæderup, pave stolt ringede til begge mine forældre på deres arbejde, stolt satte det kontrakten ind i firmamappen, mv.

Tilnærmelsesvist parallelt med min deltagelse i denne konkurrence, skete der noget måske endnu mere livs ændrende. Dog var dette tilvalg betinget af mit ja tak til Company Programme og må derfor nøjes med en delt førsteplads.

I min HTX klasse var der på tragisk vis, kun én eller to andre, der rigtigt havde lugtet blod. Heldigvis havde jeg på dette tidspunkt nået at få nok selvtillid, til ikke blot at følge med strømmen. På lykkelig vis, skulle jeg snart finde min flok, og da jeg mødte deres leder, Nynne Mia Christian(http://dk.linkedin.com/pub/nynne-christiansen/1/9a0/b5) fulgte jeg instinktivt med. Faktisk hele vejen til Oslo, og det var på baggrund af 5 min. møde til en salgsmesse og ét telefonopkald. Oslo vender jeg tilbage til. Min floks navn er YEAD ? Young Enterprise Alumni group Denmark. I denne netværksorganisation fandt jeg et sted, hvor jeg kunne blomstre. Her hersker en anti-jantelov, ambition, åben- og hjælpsomhed, her værdsætter man hinanden for at være entreprenante. Nynne grundlagde dette netværk i 2004 og hun er stadig den dag i dag en rollemodel for mig. En anden person fra YEAD, som senere skulle vise sig at blive endnu mere central for mig, er Jonas Alexandersson.

Som sagt fulgte jeg Nynne til Oslo, hvor jeg mødte den Europæiske flok så at sige; JA-YE Alumni Europe. Den Europæiske paraplyorganisation. Anledningen var den årlige konference for alle medlemslandende. Mødet varede fem dage, jeg var 19 år og det var den mest koncentrerede oplevelse i mit liv, det var et absolut mentalt peak. Søvn var en by i Rusland. Aldrig havde jeg mødt så fantastiske jævnaldrende og hver samtale var en inspiration. Det var et kæmpe antiklimaks at vende hjem til Svendborg, jeg var forandret ? græsset var ikke bare grønnere på den anden side, det var blikkende neongrønt!

Min nye Europæiske flok var anført af Brynhild Riedel Vinskei, hun var grundlæggeren og en født leder. Endnu en rollemodel til samlingen og her i et internationalt perspektiv. Turen til Oslo var meget sund for mig på flere måder, det var min første reelle oplevelse af hvad tværkulturelt samarbejde og hvilken fantastisk synergi denne diversitet kan skabe. Dette blev startskuddet til dannelsen af mit Europæisk netværk og mere internationalt orienterede mind set.

Jeg var nu forelsket i disse mennesker, denne kultur. Jeg havde fundet min passion og var afhængig efter blot et par dage. Og det er jeg stadig her seks år efter.

Da jeg vendte hjem fra Oslo kunne det ikke gå stærkt nok med at tilbringe mere tid med disse mennesker. Jeg stillede op til bestyrelsen for YEAD, blev valgt ind, meldte mig som projektleder for eventet ?Leder for en dag?. Året efter blev jeg formand for en toårig periode og fortsatte endnu ét år i samme bestyrelse. Således var jeg meget aktiv i YEAD igennem 2. og 3. år på HTX, hvor jeg også startede to små virksomhedsprojekter. Timerne i døgnet slap op, og jeg sagde mit fritidsjob op, stoppede langsomt med selv at dyrke sport og stoppede til sidst også som træner. Jeg havde fundet en ny vej. Denne nye vej var ikke en lille hyggelig motortrafikvej, men nærme den tyske Autobahn. Langt det meste var prisen værd, men på et tidspunkt fik jeg alligevel kørt så stærkt, at jeg forulykkede. Heldigvis havde jeg mine forældre til at hjælpe mig på benene igen og der var ingen varige mén, men en stor lærestreg omkring livets balance. Jeg var vokset hurtigere end jeg kunne tåle på det tidspunkt, hvor det ind imellem kostede dyrt at presse mig selv til at gennemføre HTX. Min passion lå et helt andet sted.

Jeg ville ud og rejse, så jeg prøvede kræfter med at være stilladsmontør, heldigvis i en lille gazellevirksomhed med en fantastisk chef. Min rejse gik tre måneder til Australien som solo backpacker, hvor jeg fik koblet fra og få set indad. Jeg vendte hjem og det var nu tid til finde en videregående uddannelse, for det skal man jo ? eller?


Fortsættes...