StartupSteps

Min interesse for hjemmesider startede som helt ung, hvor jeg i diverse communities på internettet startede lavest i fødekæden og arbejdede mig op. Senere hen begyndte jeg selv at lave fællesskaber på internettet, og er nu gået i gang med ét stort kæmpe projekt. Min iværksætterhistorie startede da jeg var 12-13 år gammel. Jeg blev bekendt med disse online fællesskaber for første gang, hvorfor jeg hurtigt bliver afhængig af at være online. Det var fantastisk at møde nye mennesker på denne måde. Et af fællesskaberne var en online avis, omhandlende en 3D-chat for unge. Jeg blev ansat som skribent - vel og mærke den laveste stilling - og kom i alt op på at skrive over 200 artikler som 12-14-årig. Jeg udviklede mit sprog, mit ordforråd og mit grammatik. Og jeg elskede det.



Senere hen endte det med, at jeg først blev ansat som chef-skribent, derefter redaktør og til sidst ejer af siden. Ham der havde programmeret fællesskabet var mit store forbillede. Derfor begyndte jeg selv at kigge på muligheden for at skabe mit eget fællesskab på internettet.



Det lykkedes af flere omgange - dog med begrænset succes, fordi jeg løb for stærkt og startede for mange fællesskaber op på én gang. Typisk foregik det sådan, at jeg hele tiden ændrede i opsætningen, designet og koden, så de her fællesskaber til sidst blev så tweaket, at de blev helt ødelagt.



Som 16-årig stifter jeg bekendtskab med den første webshop - Calculus.dk - som solgte lommeregnere. Jeg ejede den sammen med min far - jeg sørgede for programmering og webdesign - min far for regnskab og indkøb. Det gik fint i starten - dårligt til slut. Derfor besluttede vi os for at nedlægge Calculus og starte en ny webshop op ved navn Ecotrend.



Ecotrend solgte miljøvenlige tasker, punge osv. Dog var det en endnu mindre succes end Calculus. Derfor nedlagde vi siden cirka et år efter - samtidigt med at firmaet bag - FLEP Handel - blev opsagt.



Når jeg tænker tilbage på dengang var den allerstørste fejl nok, at vi ikke valgte efter vores interesse. Vi ville bare tjene penge og tænkte ikke på hvad vi solgte. Det var en kæmpe fejl, for vi brændte ikke for de webshops vi startede. Overhovedet ikke. Vi afventede blot ordrene - men der skete naturligvis intet - for vi havde ikke lyst til at arbejde stenhårdt dag og nat for det. Og det kræves der på det nuværende webshop marked, der vist godt kan siges at være mættet.



Næsten lige efter vi opsiger FLEP Handel, starter jeg mit helt eget CVR-nummer op. Jeg ville prøve selv nu, og det skulle være noget jeg brændte for. Online fællesskaber.



Det har indtil videre mundet ud i www.shopenza.dk der giver dig tilbud på de tøjmærker du elsker. Det er faktisk ikke et online fællesskab endnu. Men visionen for det er, at det skal blive det.



Jeg startede med at programmere Shopenza i sommeren 2011, og det blev først helt færdigt i sommeren 2012. Derudover har jeg fået underskrevet en kontrakt med et telemarketingfirma der skal forsøge at sælge abonnementer til tøjbutikker. Dvs. få dem til at købe sig adgang til virksomhedsdelen, så de kan markedsføre gennem Shopenza.



Jeg har formået at få forhandlet kontrakten således, at jeg økonomisk ikke kan komme på røven. Det var mit eneste kriterium for at ville indgå aftale med telemarketingfirmaet. Selvfølgelig får de en ordenlig røvfuld provision for det de sælger - men bare jeg får penge i kassen, så er jeg tilfreds. Selv er jeg nemlig ikke den vilde sælger.



Mit bedste råd til dig derude, der måske overvejer at blive selvstændig, er at komme igang. Spring ud i det. Forbered dig først - find din idé - og start op. Du får intet ud af at vente.

Selvfølgelig vil du få nogle tæv - selvfølgelig bliver det svært. Men husk, hvis du møder en mur, så vælt den. Giv aldrig op. Se positivt på det.



Og nu hvor vi er ved det - hvorfor ikke sigte efter det bedste her i livet? Hvorfor sigte efter et 8-16 job, når vi kan være vores egen chef? Hvorfor ikke bare FORSØGE at gøre hobby til fuldtidsbeskæftigelse? Livet handler om at tage chancer, så tag chancen nu! Måske lever du ikke i morgen?



Min egen mormor døde i en meget tidlig alder. Hun fejlede intet. For at illustrere hvor hurtigt det gik, så kan jeg sige, at jeg snakkede med min livsglade mormor i telefon en søndag kl. 23.



En mandag kl. 09, morgenen efter, vågnede jeg, og fik at vide, at jeg ikke havde en mormor længere. Hun døde af en blodprop, og var ikke til at redde.



Fra den dag gik det op for mig, at livet ikke er noget vi får forærende. Døden er tættere på os end vi aner, og jeg lovede mig selv fra den dag, at jeg ville leve hver eneste dag som det var min sidste. Alt andet er fandeme helt sort. Så kom i gang. Gør noget. Du har ingen undskyldninger.